Udgivet af Josiane Jensen, fre d. 20. mar 2020, kl. 12:23

Kære Bårse og Beldringe.

 Coronavirus har taget Danmark og endnu ved vi ikke hvad de næste uger vil byde på. I skrivende stund har jeg nok ferie, men jeg har ligesom I orienteret mig og arbejdet. Coronavirus holder ikke ferie. Jeg tænker at vi danskere er udsatte, som vi aldrig har prøvet det før. Ikke kun økonomisk, og ikke kun mht. smitte. Jeg tænker vi alle er udsatte i. f. t. frygt. ”Hvad er det hele for noget?”. Ja, i første omgang må vi konstater, at vi for en stund har mistet kontrollen. Og hertil prøver myndighederne at genskabe en kontrol, ved at lukke Danmark ned. Her opstår frygt og frygt kan ikke lige kontrolleres. ”Hvordan skal forældre bevare roen overfor deres børn?” For det er nu en gang for alle, børn og unge, jeg tænker på i denne tid.

Jeg husker, som barn, hvordan jeg voksede op under den ”kolde krig”. Men, Danmark var ikke lukket ned. Det er Danmark i dag, det er verden i dag. Lukket ned på grund af en usynlig virus, som nogle netop kalder ”den farlige gæst”.

Jeg er overbevidst om, at I alle gør hvad I skal gøre: følger myndighedernes vejledning. taler med jeres børn. og i bedste omfang holder frygten i en arms længde. Men hvor længe kan vi holde det ud? Ja, hertil bliver vi nødsaget til, at holde ud med sindsro, indtil vi får andet af vide.

Kan troen på Gud, hans søn Jesus og ikke mindst Helligånden gøre en forskel? Ja, det vælger jeg at tro på. Interessant, for mig, er vi ramt af denne Coronavirus i fasten: fasten, som vil minde os mennesker om, at vi er sårbare og skrøbelige skabninger, dog skabte i Guds billede. Og lindringen, hvis vi kan tale om en lindring, en troslindring, er, at vi er skabte i Guds billede. Skabte i Guds billede uanset, hvad der sker. Jeg tror ikke Gud har en plan med denne Coronavirus for jeg tror ikke Gud har skabt den vira. Ja, det nærmeste jeg kommer en tro er, at vi med Coronavirusen, konfronteres med vores menneskelige skrøbelighed. Og den skal vi tage alvorlig. Og det kan vi så gøre, for en stund ved at højne fællesskabet, men isoleret fra fællesskabet. Det er hårdt og det er barsk. Og kan jeg være til rådighed ved en tlf. samtale, så må I endelig ringe til mig.

I Prædikernes bog fra det gamle testamente, står der: Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En til at fødes, en tid til at dø etc.

Og sådan forsætter stykket i livets modsætningsfyldte forhold. (Prædikernes bog kap. 3, vers 1 til 8)

Hertil vil jeg slutte for nu: ”hold ud! Alting har sin tid. Lars

Kategorier Forside