At sådan vil det blive

At sådan vil det blive


# Nyheder
Udgivet mandag d. 1. juni 2020, kl. 12:40
© Kelly Sikkema

I skrivende stund er vi i slutningen af april. Som altid forsøger jeg at arbejde i god tid på næste kirkeblad, men denne gang med en vished om, at uanset hvor meget jeg forbereder mig, så er det ikke sikkert, at det, som menighedsrådet har planlagt, vil lykkes.
Vi giver det naturligvis et forsøg og håber på alt godt. Men vi afventer med at sætte Kirkebladet i tryk, efter den 10. maj, hvor 2. åbning af Danmark offentligeres. 

Så lige nu skriver jeg ind i en tid, hvor jeg normalt tager det for givet ”at sådan vil det blive”. Men ikke denne gang.
Stort set alle gudstjenester i kirkebladet ”marts-maj” er blevet aflyst på grund af Covid-19.
Ja, årets konfirmationer er blevet rykket til august, og igen ved jeg ikke, om jeg må afholde dem.
Når det kommer til planlægning af fremtiden, ved jeg intet.
Ligesom ingen ved noget, når det kommer til planlægning af fremtiden.
Sådan er det med fremtiden - den kan planlægges - men vi ved ikke, om det, vi har planlagt, kommer til at ske.
De seneste mange uger har vi således levet i et kontroltab.
Vi har haft svært ved at kontrollere Covid-19 og dens ”bevægen” sig fra et menneske til et andet.
Vi ved intet om fremtiden.
Og den usikkerhed bryder mennesket sig ikke om! 

Vi har behov for at vide.
Vi har behov for at være sikre på.
Vi har behov for at være trygge.
Men når det kommer til fysiske behov, mener Teolog og Psykoterapeut Bent Falk, at vi kun har 2 grundlæggende behov, som han udtrykker det: behov for mad og behov for søvn. 

Alt andet, mener Bent Falk, ryger ind under en kategori, som vi kan kalde ”det vil være rart”.
Sådan har Covid-19 udfordret således hver enkelt af os, med alt det der er rart!
En ting er, at vores tålmodighed i den grad har været på overarbejde, og forsat udfordrer os.
Men Covid-19 har vel også fået vores øjne op for, at livet, den enkelte persons liv, kan leves på en anden måde.
Under alle omstændigheder tror jeg, at Covid-19 har bragt det ”kort” med sig, at intet er en selvfølge. Og det er ikke nødvendigvis af det onde.
For intet er en selvfølge.
Vi kan let lulle os ind i en selvfølgelig verden eller bilde os ind, at noget er en selvfølge.
Men det er det ikke.
Det er i sig selv en god ting af få øjnene op for. 

I Prædikernes Bog står der, at ”Alting har sin tid” (Prædikernes Bog kap. 3, 1-8). For mig er det en stor trøst at læse Prædikernes Bog om ”Alting har sin tid”. Således ved jeg, at Covid-19 en dag bliver en tålelig del af vores hverdag, om det så bliver med naturlig modstandsdygtighed eller med vaccine. Jeg ved, at Covid-19 en dag bliver historie. Imidlertid håber jeg, at Covid-19 har givet og vil give os en opmærksomhed på, at livets materielle afsavn kan transformeres til sunde nærværende værdier. 

Jamen, hvem havde forestillet sig, at vi skulle begynde at lægge puslespil?
Og hvem havde forestillet sig, at vi skulle begynde at synge igen?
Ja, hvem havde forestillet sig, at benzin pludseligt vil blive billig?
Ingen. Absolut ingen.
Sådan har Covid-19 åbnet vores øjne, og på den hårde måde gen-lært os, at vores liv kan leves på en anden måde. Om vi så skal lægge puslespil, når Danmark endelig er åben, ved jeg ikke. Men jeg håber, at vi vil forsætte med at synge, og leve i det nære, hvor vi ikke behøver at stresse frem og tilbage i en bil eller gå op i unødige ting. 

For nok har Covid-19 været en stressende faktor i vores hverdag.
Men den har også levnet tid til at genfinde sig og genfinde værdier, så vi ikke lever et forstillet liv i det ydre, som i H. C. Andersens ”Kejserens nye klæder”. 

Jeg ønsker den enkelte en glædelig sommer, med ønske om et åbent Danmark, som har gjort os alle klogere på de nære og dybe værdier.
En ting er de to fysiske behov: mad og søvn. Noget andet er det psykiske behov ”fællesskab”, som vi på mange måder lider under i denne Covid-19 tid. 

Det, fællesskabet, skal vi nære og højne, som aldrig før (læs gerne Utas ”Flappen”). 

-Lars