Mad og søvn

Mad og søvn


# Nyheder
Udgivet mandag d. 1. juni 2020, kl. 13:25

. . . og?? Lars skriver, at vi har 2 grundlæggende fysiske behov: Mad og søvn. Det er jo rigtigt! Men når vi åbner op for den kategori, som han kalder ”det vil være rart” – ja, så findes der nok masser af rare ting, der falder os ind, som vi var/er nødt til at give afkald på grund af smittefaren under Corona-krisen. 

Det første, jeg tænker på, er: Intet menneske er en ø! Vi har alle brug for fællesskab, og efterhånden, som tiden skrider frem, og Covid-19 bliver ved med at være ”en farlig gæst”, bliver savnet af fællesskabet til en smertelig følelse. 

Billedet viser fællessangen ved 4. maj-fejringen i 2019, som jeg husker som en særlig opløftende begivenhed. Jeg har været med til denne dags særprægede, festlige måde at minde Danmarks befrielse på, i efterhånden mange år. Selv om jeg hvert år var lidt bange for at ikke kunne leve op til de krav, som jeg selv stillede mig til dagens forløb, nød jeg rigtig meget samværet med dagens forskellige fællesskaber. Om formiddagen var jeg sammen med ”borddækningsholdet”, om aftenen i Beldringe Kirke og Hjemmeværnsgården sammen med gæsterne, præsten og foredragsholderen, og som aftenens afslutning satte vi, ”personalet”, os sammen og drak en ”fyraftensbajer”. Denne dejlige oplevelse gik vi i år desværre glip af. 

At være sammen med mennesker, som man deler interesser med, åbner op for mange forskellige nuancer at tænke, føle og dømme på. 

Da jeg havde mit lille bogbinderværksted i Flensburg (inden jeg flyttede til Danmark), kom jeg sammen med forskellige kunsthåndværkere, og én gang om året mødtes vi en hel weekend i et af værkstederne for at få kundskab og øve os i noget om det specielle håndværk, der arbejdedes på dér. Det blev til weekender, der var tæt pakkede med teoretisk undervisning, praktiske øvelser og socialt samvær. 

Det er et eksempel på, hvordan sådan nogle tiltag udvider ens horisont og åbner op for andre menneskers måde at leve og arbejde på. 

Der findes utroligt mange forskellige fællesskaber, desværre også mange, som står under en uheldig stjerne; jeg tænker på jøderne i de tyske koncentrationslejre, på de forfulgte kristne i Mellemøsten og på flygtningene gennem alle tiderne. 

De første kristelige fællesskaber bestod af mennesker, som levede og dannede deres tro på Jesus Kristus på en farlig måde. De blev forfulgt af romerne og risikerede en grusom død, hvis de blev opdaget. Men de gav ikke op, og jeg er sikker på, at det tætte fællesskab var deres stærkeste støtte og tegn på håb. 

Jeg glæder mig til tiden ”efter Covid-19”, til kirkernes åbning og det fornyede fællesskab med jer alle, som jeg nu ønsker en dejlig sommer og gode oplevelser sammen med familierne og vennerne. 

Uta 
Formand for Bårse-Beldringe menighedsråd