Sommeren er over os

Sommeren er over os


# Nyheder
Udgivet mandag d. 27. juli 2020, kl. 06:46

Sommeren er over os. 

Tilbage kan vi se på en Covid-19-periode, hvor kirken var lukket og flere arrangementer måtte aflyses. Blandt andet kirkens store højtid påsken, 4. maj og konfirmationen for bare at nævne nogle. Nu er vi så kommet i gang igen, og det er dejligt. Foran mig venter konfirmationerne lørdag den 15. august. Det bliver 5. hold konfirmationer på én og samme dag, så alle konfirmander kan have deres familie med. Det bliver anderledes. 2020 er året, som unægtelig vil stå i alles bevidsthed i årene frem.

Sommerfesten er rykket en uge til søndag den 6. september. I det håb at hele Danmark pr. 1. september er åbnet op (som i de gode gamle dage). Jeg ved endnu ikke om antallet i kirken må forhøjes. Hvis ikke, afholdes sommerfestens gudstjeneste i haven. Efterfølgende skal vi høre Henrik Goldschmidt, Idil Alpsoy og Nicholas Kingo, som vil spille og synge og fortælle om ”Flugten”. Det bliver en mindeværdig eftermiddag med tråde tilbage til 2. verdenskrig og 4. maj, hvor næstekærligheden var totalt misforstået. Det bliver også med tråde til det fredsarbejde Henrik Goldschmidt gennem sin musik er kendt for. Han har netop gennem musikken lavet fredsarbejde, som han har modtaget flere priser for i ind- og udland. Henrik Goldschmidt har fat i den lange ende af næstekærligheden. 

Det giver mig anledning til at skrive følgende. Næstekærlighed er kristendommens mest fornemme budskab. Det er bedst kendt fra det dobbelte kærlighedsbud, som fortæller, at ”du skal elske din næste som dig selv”. På gode dage finder vi det let at overholde buddet, på svære dage er det mere udfordrende! For hvem er egentlig min næste? Jeg tænker, at vi ikke er i tvivl om, at det er vores familie. Også vores venner. Vi kan vel også gå så vidt, at ens bekendte, kollegaer, naboer også er ens næste! Vel at mærke på de gode dage. Men så kan det begynde at falde lidt fra hinanden og særligt inden for teologiske og politiske kredse, kan man let blive uenige om, hvem ens næste er. Det har altid undret mig - for ikke at sige forundret mig. Ethvert menneske, jeg måtte møde på min vej, er vel min næste! 

Så slog det mig forleden, da jeg skulle forberede min prædiken, at hele næstekærligheds-problematikken er meget mere omfattende end teologi og politik eller ens egen tilvalgte næste-gruppe. Al næstekærlighed står og falder på, hvordan vi behandler vores jord. Næstekærlighed er blevet en klimaudfordring, som lig Covid-19 rammer os alle. Det er skræmmende, men jeg tænker, at jeg har ret, når jeg ytrer, at næstekærlighed må forholde sig til, hvordan vi afleverer vores jord til de kommende generationer. Hermed kan vi ikke tillade os at fravælge nogle mennesker, om de er med en anden hudfarve - eller hvad vi har for vane! Det er slet ikke interessant, hvem ens næste er; det interessante er, om vi behandler vores jord ordentligt, så vi og vores næste generationer overhovedet har en fremtid.

Næstekærlighedsbuddet er blevet et klimabud, og hvordan kommer vi videre herfra? Ja, vi må hver især efter bedste evne tænke jorden og dermed klimaet med, før vi overhovedet kan tænke vores næste med. Som Jesus siger til den ”unge mand” i Matt. 19. 16-26: ”...sælg hvad du ejer, og giv det til de fattige”. Jesus siger i denne sætning to ting: Rigdommen er og bliver Guds. Fattigdom er menneskets lod. Her må vi mennesker prøve at tænke os fattige i forsøget på at leve mere sparsommeligt. 

Er det en ”dommedags”-hilsen, jeg her giver jer? Måske! Men den er oprigtigt tænkt til, at alle efter bedste evne må yde en indsats, så vi alle hjælper med til, at vores jord også bliver et godt sted at være for fremtidens generationer. Lad os tænke næstekærligheden større og bredere og højere, og lad os blive de lave og fattige, som favner livet og ikke flygter ind i nutidens materialistiske verden. Livet er her og nu – god sommer.  

- Lars