Jeg har mistet en kær

Når man har mistet, kan man komme til den kirkelige begravelse eller bisættelse for at sige et sidste farvel. Samtidig hører vi, hvad det kristne budskab har at sige til mennesker, som sørger og savner.

Ved en begravelse eller bisættelse kaster præsten jord påkisten og beder en bøn, hvor vi takker Gud for det håb, mennesket har fået gennem Jesus´ opstandelse fra de døde. Den samme bøn bliver bedt før dåben. På den måde begynder og slutter et kristent menneskes liv på jorden med tak.

En begravelse i kirken afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

 
Bedemand

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes. 

Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald - dødsattest

Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i. 

Det er nu muligt at anmode om begravelse/bisættelse med Nem-id på www.borger.dk.

Dødsattesten fra lægen vedlægges. Kirkekontoret eller Kbf. Sognepræst giver besked til skifteretten om dødsfaldet.

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.

Samtale og sorggrupper

Når man har mistet en nær pårørende, så kan det være en støtte at tale med mennesker, som har oplevet det samme som en selv. Det kan man gøre i en sorggruppe.

Sorggrupper i folkekirken er ikke et terapi- eller behandlingstilbud, men en mulighed for at finde støtte i den svære tid, som følger efter tabet af en nærtstående slægtning eller ven. Lederen af sorggruppen kan være en præst eller en frivillig ved kirken.

En sorggruppe forsøger ikke at fjerne den efterladtes sorg eller at presse vedkommende til at 'komme videre'. Men fællesskabet med andre, der har mistet, kan hjælpe med at bære sorgen og den forandrede hverdag. Du kan læse mere om, hvordan sorggrupper støtter på sorggrupperikirken.dk.

 

(tekster fra www.folkekirken.dk)