Beldringe Kirke

DEN ROMANSKE KIRKE

Historik

Kirken er formentlig bygget i den store kirkebyggeperiode i Danmark, nemlig i 1200-tallet. Der har været gættet på, at der i forbindelse med kirken skal have været et kloster, men nogen sikre vidnesbyrd om det kan vi ikke finde. Kirken er , som de fleste andre middelalderkirker, formodentlig bekostet af den lokale herremand, ejeren af Beldringe hovedgård. Omkring Beldringe kirke og hovedgård lå i middelalderen også en lille Beldringe landsby og præstegård har der også været. På det tidspunkt i middelalderen overgik kirken til kongen og i 1504 forærede Kong Hans kirken til det såkaldte Antonitterkloster i Præstø. I 1621 overgik både Beldringe gods og landsby til Kong Christian IV, og han rev lod landsby og præstegård rive ned og lod Beldringe blive annekskirke til Bårse kirke. I en kort periode i midten af 1600-tallet var kirken igen anneks til Præstø kirke, men blev derefter permanent anneks til Bårse. Hvorimod Beldringe hovedgård kom under Vordingborg slot og rytterdistrikt. Beldringe hovedgård blev i 1774 af kongen solgt til en Frederik Raben, Beldringe kirke fulgte med og kom til at følge ejeren af Beldringe gods – den kendte Raben-Levetzau-familie, hjemhørende på Aalholm.

Kirken var i Raben-Levtzaus eje frem til den 11. april 1972, hvor den overgik til selveje. Gennem årene har Raben-familien sat sit præg på kirken og kirkegården. Flere familiemedlemmer er døbt, konfirmeret eller begravet her, og selv efter bortsalget af Beldringe hovedgård i 1993, hvorved familien mistede kontakten hertil, er der familiemedlemmer, som ønsker at blive begravet her.

Bygningshistorie

Oprindelig har kirken, som alle andre kirker fra 1200-tallet, alene bestået af kor og skib, bygget i den romanske bygningsstil med rundbuede vinduer, fladt træloft, en dør i både nord-og sydsiden af skibets vestlige del. Når man kommer ind i våbenhuset, kan man oppe over kirkedøren til højre se et af de bevarede vinduer.

Kirken blev kraftigt ombygget i gotisk tid med daværende byggemateriale – munkesten og kridtkvadre. Omkring 1400 fik bygningen indlagt hvælv med ripper, der hviler på spinkle søjler med menneskehoveder. Og i det følgende århundrede undergik kirken store forandringer. Et sakristi blev tilføjet på korets nordside, og der blev tilbygget en forlængelse af koret mod øst med en ny firetakket korgavl med seks spidsbuede højblændinger med pudsede felter. Desuden blev der tilføjet et kapel på nordsiden, hvor døbefonten i dag står, et tårn i vest og et våbenhus i syd. kirken gennemgik en meget omfattende restaurering i 1891-98 ved arkitekt Hans Holm, og dens udseende blev her ændret noget. Bl.a. blev syddøren nymuret og våbenhuset fik åben tagstol for at man kan iagttage det romanske skaktavlsvindue. Kirken stod før restaureringen hvidkalket, men tårn og våbenhus fik fjernet pudslagene og står i dag med sine røde teglsten.

Kalkmalerier

Kalkmalerierne er ikke særlig gamle. De er nok udført i gotisk stil, men de stammer fra 1800-tallet og på korbuen ses våbenskjoldene fra familierene Raben, von Krogh, von Qualen og Knuth.

Altertavle

Der er ikke bevaret inventar fra middelalder eller renæssance, men Raben-Levetzau-familien har i høj grad sat deres præg på kirkens indre. Alterbordet er formentlig muret op i middelalderen, da koret blev forlænget, men altertavlen er udført i den stil man kalder senbarok og er fra 1730. På tavlen findes intarsia (indlagt træsorter), stjerner i sort og gult. Øverst ses et spejlmonogram ”F4 A S”, der støttes af to figurer med palmegrene. Årstallet ”1730”, der ses over maleriet, er indlagt i træet med tin. Tavlen har i 1700-tallet været malet, men står nu helt afrenset. Maleriet, der forestiller Mariæ bebudelse, er udført af Hofmaler Heinrich Krogh, og er et kopimaleri efter maleriet ”Bebudelsen” af Agostino Masucci.

Antependium

Antependiet blev udført af en lokal kunstner, væveren Vibeke Gregers, og indviet i kirken i august 1995. Hendes tanker med antependiet var, at det i abstrakt form forestiller et træ, der vokser op, bærer og understøtter altertavlen. Det gyldne indvielseskors, der som blomst genfindes i korhvælvingens loft, er udført i ægte guldtråd, for at spille sammen med stråleglansen i maleriet.

Prædikestol

Prædikestolen er i højrenæssancestil fra 1605 og er udarbejdet på det Schrøderske Værksted, det billedsnedkerværksted i Næstved, som har udarbejdet mange pragtfulde altertavler, især her på Østsjælland. Hermerne forestiller tro, kærlighed og fromhed. I storfeltarkadernes nicher står evangelistfigurer: Matthæus med englen, Markus med løven, Lukas med tyren og Johannes med ørnen. På de nedre smalfyldinger er påsat våbenskjolde Grubbe, Bech, Marsvin og Gyldenstjerne, der henviser til Beldringe Hovedgårdens ejer og deres hustruer i begyndelsen af 2600-tallet. Stolen står nu i renset eg men har været bemalet. Er istandsat i 1978 og lydhimmelen istandsat 1995.

Stoleværket

Stoleværket er fra 1897 og dermed fra den store restaureringstid, men har gamle rester, der er genbrug fra tidligere stolesæder fra 1600-tallets begyndelse og stammer fra Schrøder-værkstedet – ligesom prædikestolen.

Sølvkranse

I kirken hænger to sølvkranse i træ skabe til minde om grev Jos. Raben-Levetzau til Christiansholm.

På Niels Hemmingsens Epitafium ses nadverens indstiftelse og forneden med gul skrift:

”1699 Haver Niels Hemmingsø i Hastrup med sin Kieriste bekost denne Tafle og foræret til denne Stæd Gud til Ære Kicken til Prydelse”

Kirstin Lauritsdatters Epitafium har oprindeligt ikke til hørt Beldringe kirke, men blev af Raben-Levetzau købt på en auktion og givet til kirken ca. 1970. Det er af høj kunstnerisk kvalitet og stammer fra midten af 1600-tallet.

Over døren ind til sakristiet findes en indmuret Marmortavle over Amtmand W.V.Chr. von Reitzensteins Hustru Øllegaard, som døde 1759.

Altersølv

Alterkalken er fra 1734 og er et pragtstykke med sekskantet skaft, sekstunget fod og et bæger hvori er indgraveret C6´kronede spejlmonogram. Disken og oblatæsken er fra samme periode, men oblatæsken bærer F4´monogram. Alt er udført af Nicolai Junge.

Alterstagerne er nyere kopier i gotisk form.

Døbefont og fad

Døbefonten er af rødgrå granit og romansk form. Den har i 1700-tallet stået bemalet med marmoreringsteknik. Dåbsfadet er hollandsk og givet til kirken i 1617 som en gave, da fruen på Beldringe Hovedgård, Anne Christendatter, døde det år og blev begravet her i kirken.